Frederik Isen

Før han startede på Den Europæiske Filmhøjskole, havde Frederik Isen ikke forestillet sig, at han skulle bruge sit liv på at arbejde med film. Men i løbet af sin tid på højskolen gik det op for ham, at han ville være filmklipper.

Hvad var din baggrund for at begynde på EFC?

Selvom det var min primære hobby at se film, havde jeg det aldrig slået mig, at jeg selv skulle lave film. Men så hørte jeg om Den Europæiske Filmhøjskole gennem en af min fars venner, og så tænkte jeg, at det måske godt kunne være noget for mig.

Hvilke fag var du mest optaget af, imens du gik på EFC?

Inden kurserne startede, havde jeg en forventning om, at klipning var noget af det, der trak mest i mig. Jeg har altid hygget mig med at klippe små videoer, hvis jeg kunne komme til det i forbindelse med diverse skoleopgaver. Kurset levede uden tvivl op til mine forventninger, og jeg følte mig rigtig godt tilpas i det, både i forhold til teorien og det praktiske arbejde.

Hvordan har EFC påvirket din videre vej i film- og mediebranchen?

Helt lavpraktisk lærte jeg klippeprogrammet AVID at kende på EFC. Det har jeg brugt videre i min karriere. Efter jeg blev færdig på højskolen, arbejdede jeg som klippeassistent på BBC i 3,5 år. Der bruger man også AVID, og det, jeg lærte om programmet, da jeg var på EFC, var tilstrækkeligt.

Siden 2025 har jeg været ansat som klippeassistent i et produktionsselskab i København, der primært laver reklamer. Her er der klart mere fart på end hos BBC, og her er der plads til, at jeg kan klippe nogle ting og være mere kreativ, og det er jeg rigtig glad for.

Hvilken betydning har dit netværk fra EFC haft?

I film- og mediebranchen er netværk ikke for sjov, men har en kæmpestor betydning. Det tager tid at etablere, men når det først er der, er det tydeligt at mærke forskellen, for branchen er meget kompetitiv, og der er mange om buddet.

Selvom det efterhånden er nogle år siden, jeg gik på EFC, har jeg stadig kontakt til rigtig mange fra min årgang. Efter vi sluttede på EFC, var der mange, der flyttede til København, og siden da har mange af os boet sammen på kryds og tværs.

Når jeg tænker på mine venner fra EFC, ser jeg dem som mine primære venner, ikke “bare” mine højskolevenner. Jeg lærte en hel masse af at gå på skolen, men det sociale sammenhold og de åndsfæller og venner, jeg har fået der, har været det allervigtigste for mig.

Det var en øjenåbner for mig, at man godt kan være 20 år gammel og have en følelse af, at der ikke er nogen, der deler dine interesser, men så komme på højskole og blive en del af et stærkt fællesskab, hvor alle deler din passion.

Hvad drømmer du om, at din fremtid i film- og mediebranchen vil bringe?

Selvom det går langsomt fremad, går det dog stadig fremad med min karriere inden for branchen, og det er jeg meget taknemmelig for og håber, at det fortsætter. Jeg søger ind på Filmskolen så ofte, jeg kan, men jeg er samtidig meget bevidst om, at det ikke er den eneste vej til en fremtid i branchen. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg vil være klipper.