DK EN

Gæste-undervisere

Smilende mennesker

Udover vores professionelle og internationale lærerstab, bestående af 8 fuldtidslærere, kommer du også til at møde en lang række gæsteoplægsholdere og gæstelærere fra filmbranchen i løbet af dit ophold. Det er en vigtig del af opholdet på Den Europæiske Filmhøjskole, at vi løbende præsenterer eleverne for en bred vifte af personer fra både den danske og internationale film- og mediebranche.

Mød branchens professionelle i øjenhøjde

Gæstelærere og -oplægsholdere bidrager med både vigtig viden, teknisk sparring og stor inspiration. De sætter tankerne i gang, udvider horisonten og får idéer til at spire. Men de kommer ikke kun for at holde en tale; de kommer ofte for at undervise i dybden og bidrage til, at eleverne vokser både som mennesker og filmskabere. Et besøg kan derfor bestå af alt fra intensive og fagspecifikke workshops eller foredrag til filmvisninger med efterfølgende Q&A-sessions.

Vi dækker hele det filmiske spektrum. Vi har tidligere haft besøg af både prisvindende instruktører, filmklippere, fotografer, lyddesignere, producere og skuespillere. Da vi er en højskole, opstår der ofte en helt særlig, intim stemning, når branchens navne besøger os. Afstanden mellem elev og professionel mindskes, og mødet foregår i øjenhøjde. Det giver dig en unik chance for at stille de spørgsmål, du brænder inde med, og få et realistisk indblik i livet i den professionelle filmverden.

Her kan du se nogle af vores seneste gæster.

Portræt af dokumentarinstruktør Lea Glob

LEA GLOB / DK

Dokumentarinstruktør, fotograf. Kendt for “Apolonia, Apolonia” (2022), “Olmo and the Seagull” (2015), “Venus“ (2016)

IMDB-profil

Portræt af en smilende Sturla Brandth Grøvlen, filmfotograf

STURLA BRANDTH GRØVLEN / NO

Filmfotograf. Kendt for “Druk” (2020), “Rams” (2015), “Victoria“ (2015)

IMDB profile

Filmfotograf Kate McCullough sidder i en stol og taler i en håndholdt mikrofon

KATE MCCULLOUGH / IE

Filmfotograf. Kendt for “Normal People” (2020), “The Quiet Girl” (2022)

IMDB profile

Mikkel E. G. Nielsen sidder i en stol og taler i en håndholdt mikrofon.

MIKKEL E. G. NIELSEN / DK

Filmklipper. Kendt for “Sound of Metal” (2019), “The Banshees of Inisherin” (2022), “A Royal Affair“ (2012)

IMDB-profil