Hvert år afholder Den Europæiske Filmhøjskole Åbent Hus, hvor vi inviterer alle, der er interesserede i at blive elev på skolen.
Åbent Hus på Den Europæiske Filmhøjskole giver dig mulighed for at møde vores lærere, se filmfaciliteterne, tale med nuværende elever samt møde tidligere elever og høre, hvad EFC har betydet for dem.
Næste Åbent Hus er lørdag den 1. marts 2025 fra 12:30-17:00. Du kan læse programmet samt information om tilmelding nedenfor.
PROGRAM FOR ÅBENT HUS PÅ EFC
Bemærk, at da vi er en engelsksproget skole, og da al vores undervisning er på engelsk, foregår hele dagen på engelsk.
12:30-13:00
Brunch med lærerne og nogle af vores nuværende elever
13:05-13:55
Intro til vores 9-måneders kursus og vores forskellige fag v/ forstanderne og lærere
- Producing
- Directing
- Screenwriting
- Camera
- Acting
- Sound
- Lighting
- Editing
- Documentary
14:00-15:00
Rundvisninger v/ nuværende elever
15:00-15:15
Kaffe/te og kage med rundviseren
15:15-16:00
Q&A med tidligere elev
16:00-16:45
"The Learning Curve at EFC" - visning af et udvalg af elevfilm
16:45-17:00
Spørgsmål og tak for i dag
Tilmelding til Åbent Hus
Tag din familie / ven med til Åbent Hus eller kom trygt alene - det er op til dig! Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig ved at sende en e-mail til anne.nordenhof@europeanfilmcollege.com - i tilmeldingen bedes du fortælle os:
- hvor mange I kommer
- navn og mailadresse på den/de potientielle elev(er) i gruppen, hvis I er en gruppe
Grundet kapacitet og mad er det meget vigtigt, at du tilmelder dig - og at du melder afbud, hvis du skulle bliver forhindret / syg. Deadline for tilmelding er den 24. februar kl. 12.
Forbehold for ændringer / aflysning
Bemærk venligst, at vi tager forbehold for ændringer i programmet. Og ved mindre end 40 tilmeldinger, aflyser vi arrangementet og inviterer dig i stedet til et online event. Du vil selvfølgelig straks få besked, hvis det sker.
Har du ikke mulighed for at deltage, er du altid velkommen til at booke en rundvisning via formularen nedenfor.
Deadline for tilmelding til Åbent Hus 2025 er den 24. februar.
Da dagen var omme, havde jeg bare lyst til at blive. Og nu arbejder jeg næsten hver dag for at spare op til at kunne betale for et ophold på EFC.
Gæst, Åbent Hus