DK EN

Den Europæiske Filmhøjskoles bygninger bølger igennem de smukke Mols Bjerge i udkanten af Ebeltoft på Djursland. Nedenfor kan du læse lidt mere om det område, som du vil være omgivet af, hvis du er elev på EFC.

Hovedindgang ved smuk, moderne arkitektonisk bygning. Bygningen er badet i en blanding af sol og tåge.

Året rundt kan både elever og ansatte nyde årstidernes skiften og naturens farver fra hovedbygningen, hvor udsigten strækker sig ud over den vilde natur. Og samtidig er Ebeltoft by kun en kort gå- eller cykeltur væk.

Ebeltoft er en lille, gammel købstad ved havet, hvor huse og gader stammer helt tilbage fra 1300-tallet. De skæve bindingsværkshuse og de brostensbelagte gader skaber en vidunderlig atmosfære, der tiltrækker mange turister.

Byen er også hjemsted for Maltfabrikken, et kulturcenter, der året rundt afholder festivaler, koncerter og markeder. Derudover findes et verdensberømt glaskunstmuseum, og den historiske Fregatten Jylland, der i dag fungerer som museum.

Selvom nogle af vores elever, der kommer direkte fra verdens største byer, måske vil opleve lidt af et kulturchok, opdager de hurtigt, at området omkring filmhøjskolen har meget at byde på: smukke naturvandringer, ro og tid til refleksion, svømning, shopping og kulturelle oplevelser.

Det er vores erfaring, at området er meget inspirerende for unge filmskabere, og at det giver den nødvendige ro til at fordybe sig fuldstændigt i fællesskab og læring.

Vores elever bor i dobbeltværelser (vi har dog også nogle få enkeltværelser, man kan søge om) med eget toilet og bad. Værelserne er kønsopdelt (med mulighed for kønsneutrale værelser, hvis det kan gå op) og så vidt som muligt med blandede nationaliteter. 

Lad os vise dig rundt

I denne lille film viser en af vores elever dig rundt på skolen.

Unge mennesker i en biograf, de griner op mod lærredet.
To filmelever, en ung mand og en ung kvinder, som arbejder med et filmkamera. Bag dem ses smuk, grøn natur.
Smuk udsigt fra vores spisesal
Bagsiden af elevfløjene på Den Europæiske Filmhøjskole, midt i et grønt område.
Vores elevfløje
Vildtgroende klokkeblomster, badet i sol
Vild natur lige uden for døren.
To filmelever på optagelser i naturen - billedet er i sort-hvid.
Elever på optagelse i naturen.
To piger står på en balkon med ryggen til kameraet. De beundrer en dal fyldt med morgendis.
Udsigt fra vores indgangsbro
Brostensgader og gamle bindingsværkshuse fra Ebeltofts gamle bydel.
Fra den gamle bydel i Ebeltoft