Madprincipper på Den Europæiske Filmhøjskole

Sommerkursus på Den Europæiske Filmhøjskole er lig med film, foredrag, rare medkursister og sidst, men absolut ikke mindst: fremragende mad! Frisk frugt, hjemmebagt brød, sprøde salater og menuer inspireret af årstiden.


Det bærende princip i køkkenet er, at vi laver tingene fra bunden og med god samvittighed: overvejende økologiske og/eller lokale råvarer, masser af frugt og grønt, kød og fisk af høj kvalitet.

Som deltager på Den Europæiske Filmhøjskoles sommerkurser skal du smage på lokalområdet og de råvarer, sæsonen byder på. Maden skal støtte op om det naturlige fællesskab blandt kursister og personale og afspejle, at her trives højskolelivet i høj grad. God mad skal fremme dialogen og binde folk sammen. Det er den fornemmelse, vi i køkkenet på gerne vil give vores sommerkursister.

Bæredygtighed
I køkkenet på Den Europæiske Filmhøjskole har vi fokus på bæredygtighed i form af økologi, lokale råvarer og mere grønt.

Derudover har vi fokus på at minimere madspild, og det gør vi ved at give eventuelle madrester nyt liv i en anden ret og ved at aflevere madaffald til et lokalt firma, som bruger det til grøn energi.

Specialkost
Vi tilbyder vegetarkost (det kan du vælge, når du tilmelder dig et af vores sommerkurser).

Vi tilbyder ikke veganerkost, men du kan altid spørge køkkenet, hvis du ønsker at vide, hvad der er i maden og gerne vil have information om eventuelle allergener.

Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner
Køkkenet v/ køkkenchef Alexander Lindhard.
Healthy and sustainable food at European Film College
Den Europæiske Filmhøjskole tilbyder en lang række af filmsommmerkurser og filmworkshops hvert år
Sommerkurser
Læs mere om de sommerkurser, vi tilbyder i 2019.

Læs mere
Open house 2017
Priser og praktisk info
Mere information om priser og tilmelding til filmhøjskolens sommerkurser.

Læs mere