En uge med Jakob Stegelmann på Den Europæiske Filmhøjskole

Science fiction, fabeldyr og monstre.

I årets sommerkursus sætter vi fokus på alt det ukendte, science fiction-genren i tidens løb har serveret for os - med særlig fokus på de fantastiske og skræmmende væsener, der er dukket op i filmene. Frankensteins monster, fabeldyr og væsener fra rummet. For hvis der et helt særligt frirum, hvor vores største drømme og værste mareridt materialiserer sig, er det i science fiction-filmene og deres særlige magi. 

Vi både elsker og frygter at møde alt det ukendte - hvadenten det kommer fra det ydre rum eller fra dybet i vores egen bevidsthed. Og er der en sammenhæng mellem vor tids science fiction-fantasier og klassisk mytologi og filosofi? 

Gamle og nye film vises og kommenteres af eksperter og filmfolk, og der er både spænding, overraskelser, uhygge og en hel del humor på programmet.

Tilmelding:

Tilmeldingen til vores sommerkurser åbner torsdag den 11. februar kl. 09.