Politikens powerduo undersøger dobbeltgængeren og dobbeltspilleren som psykologisk og dramatisk figur.


KUN FÅ PLADSER TILBAGE


Vi er vel alle sammen dobbeltagenter for Herren i et eller andet omfang. Dobbeltliv er noget, de andre har, siger man. Men er det nu også det?

For det er ikke kun spioner, bigamister og superhelte, der har det med at skifte identitet til lejligheden og efter omstændighederne. Alle har en rem af huden.

Og det kan filmhistorien fortælle en hulens bunke historier om. En af de ældste er Robert Louis Stevensons om videnskabsmanden Dr. Jekyll, der med en eliksir kaldte sin onde dobbeltgænger frem. Den er filmatiseret adskillige gange, og vi lægger fra kaj med at se Rouben Mamoulians version fra 1931 med Fredric March som dobbeltmennesket.

Selve det at være skuespiller er jo på en måde at leve et dobbeltliv. Det har man tidligt haft blik for, og George Cukor lavede sågar en film om emnet, der hedder ’Double Life’. Det er en noir affære fra de gode gamle dage, og den skal vi bruge som indgang til mere moderne fiktioner om emnet.

Koreanske ’Parasite’, instrueret af Boon Jong-hoo og belønnet med den gyldne palme i Cannes, har en anden og mere aktuel tilgang til det dobbelte liv. I det moderne koreanske samfund – og måske også i vores danske – er de rige og de fattige tæt på at leve så adskilte liv, at man næsten kan tale om et samfundets dobbeltliv. Og det vil vi og Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen også se nærmere på i vores undersøgelse af årets emne. 

Dobbeltlivet antager en meget konkret form i Malou Reymanns ’En helt almindelig familie’, hvor Mikkel Boe Følsgaard spiller familiefaren Thomas, der pludselig lever sin egentlige kønsidentitet ud i livet. Hvilket skaber en hel del bøvl i datteren Emmas liv. For kan Far nu stadig stå op heppe på sidelinjen, når han har høje hæle på grønsværen? Vi glæder os til at hilse på instruktøren, der måske oveni købet har en helt særlig gæst med.

En helt central side af dobbeltlivsproblematikken har selvsagt at gøre med psykologiske udfordringer. Fra skizofreni til det bipolare sind er dobbeltheden et udtalt livsvilkår – og noget af en byrde.

I Marie Grahtøs ’Psykosia’ er scenen sat på et psykiatrisk hospital for unge sindslidende kvinder. I rollen som den hårdt plagede Jenny ser vi Victoria Carmen Sonne. Vi glæder os til at byde dem velkommen i Ebeltoft.

En af det sidste års helt store filmoplevelser var Joaquin Phoenix i Todd Philips ’Joker’. Desværre kan Jokke ikke selv deltage i kurset, men som en fuldgod erstatning har vi indforskrevet tegneserieeksperten Felix Rothstein, der vil agere guide i det spegede spil mellem Batman og Jokerens respektive dobbeltliv. Og det er noget af et psykologisk morads, kan vi godt love.

Dengang den kolde krig stadig var en politisk varm kartoffel, var der spioner til. Agenter, dobbeltagenter, muldvarpe og andre overløbende skurke. Og mesteren udi intriger om den slags og deres kuldslåede kommers var og er den engelske forfatter og tidligere efterretningsmand John Le Carré.

Fra øverste hylde i hans forfatterskab skal vi se Tomas Alfredssons suveræne filmatisering af ’Tinker, Tailor, Soldier, Spy’. Her er der dobbelte roller i et sjældent set omfang. Og danske David Dencik yder en af karrierens mange fine præstationer.

Selv om det er slidsomt med dobbeltliv, er det ikke altid den rene jammerdal. For dobbeltliv kan også være dobbelt op på humor. Så den side af sagen, skal vi naturligvis også stifte bekendtskab med. Kursisterne kan se frem til udødelige klassikere som koldkrigskultfilmen ’I Married a Monster from Outer Space’ og Jim Carreys uforlignelige skizokomedie ’Jeg, mig og Irene’ – den med den sørgeligt døde ko.

Derudover kan vi byde på en overraskelse, når vi har forpremiere på en af årets mest med spænding imødesete film.

Og så er der jo rusen, den mest almindelige form for dobbeltliv. Vi håber på at kunne sige skål med maner og slutte af med en ordentligt brandert af en filmfest.

Vel mødt i mørket.

Kursusledere:
Henrik Palle og Kim Skotte, film- og kulturskribenter på Politiken.