DK EN

Priser og praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se priser på sommerkurser i 2025 samt information omkring tilmelding. Alle priser er inkl. undervisning og fuld forplejning. Ved dagelev er værelse ikke inkluderet, her skal du selv finde overnatning et andet sted. Der er kun 2 dagelevpladser per kursus (ingen dagelever på manus).

PRISER 2025

1 uges sommerkursus i dobbeltværelse: 5.995,- DKK

1 uges sommerkursus i enkeltværelse: 7.995,- DKK

1 uges sommerkursus som dagelev: 5.095,- DKK

Der gives 10% studierabat (husk at medbringe gyldigt studiekort ved ankomst).

Vi modtager også gerne højskole-gavekort. Køb her.

SÅDAN TILMELDER DU DIG

Sommerkurserne er åbne for alle over 17,5 år, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet i henhold til højskoleloven. Du tilmelder dig på siderne for de enkelte kurser. Tilmeldingerne åbner i februar måned. Der er som regel tryk på nogle af kurserne, som kan blive udsolgt allerede den første dag.


Skal du tilmelde mere end en deltager?

Du kan tilmelde to deltagere per kø-nummer. Dette er ingen garanti for, at begge deltagere får plads - og derfor anbefaler vi, at hver deltager tilmelder sig selv. Men skal du tilmelde en makker, bliver du i hvert fald ikke smidt bagerst i køen, når du har tilmeldt dig selv. Hvis du skal tilmelde to på ét kø-nummer, anbefaler vi, at du venter med at betale, så går det hurtigere.

På hver person, du tilmelder, skal du bruge: CPR-nummer, adresse, telefonnummer og mailadresse.

Har du ikke dansk CPR-nummer, bedes du kontakte os i god tid, da tilmelding ellers ikke er mulig.

Husk kommentarfeltet

Hvis du skal dele et dobbeltværelse med en kæreste, ægtefælle eller ven, bedes I BEGGE nævne det i kommentarfeltet og skrive hinandens fulde navne. I kommentarfeltet skal du også skrive, hvis du har ønsker i forhold til etage (stuen eller 1. sal). Er der ønsker om særlige værelsesnumre, er det først til mølle. Husk også at skrive i kommentarfeltet, hvis du har handicap, sygdom, alvorlig allergi eller lignende, som du synes, vi bør vide.

Når du har tilmeldt dig, modtager du kort efter en mail med link til betaling. Din tilmelding er ikke endelig, før du har fået denne mail - så hvis du ikke modtager den inden for få minutter, bedes du kontakte os.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev for sommerkurser, så får du hvert år en mail med dato for tilmelding. Du får også besked, så snart vi offentliggør vores sommerkurser - og du får gode tips til at øge dine chancer for at få plads, når tilmeldingen åbner. Du skriver dig op via dette link.

Venteliste

Hvis din ønskede værelsestype er udsolgt, har du to muligheder:

1. Hvis du føler, at det er krav for din deltagelse, at du får din foretrukne værelsestype, skal du klikke 'Tilmeld til venteliste' ud for netop denne værelsestype. Du vil herefter blive skrevet på venteliste og kontaktet, hvis der bliver plads. Hvis der ikke bliver plads til dig på lige præcis denne værelsestype, får du ikke plads på kurset.

2. Hvis du 'kan leve' med en anden værelsestype i tilfælde at, at du ikke får plads på din foretrukne, skal du blot tilmelde dig kurset på din anden prioritet af værelsestype. Inde i denne tilmelding vil du så samtidig kunne vælge venteliste til din foretrukne værelsestype og vil blive kontaktet, hvis den bliver ledig. Så får du muligheden for at skifte værelse, hvis du ønsker det.

Skriv ikke ønske om venteliste i kommentarfeltet - vi kan ikke garantere, at vi ser det i tide.