DK EN
Portræt af Per Juul Carlsen og ved siden af portræt af Christian Monggaard.
Film som verdens billigste rejsebureau. Med Per Juul Carlsen og Christian Monggaard.

Filmanmelderne Per Juul Carlsen og Christian Monggaard os med på endnu filmisk jordomrejse - denne gang til nye eksotiske afkroge. En uge med masser af filmvisninger, inspirerende oplæg med interessante gæster og diskussioner om film, kultur og samfund. 

Film som verdens bedste rejsebureau.

Tilmeld dig en uges sommerhøjskole med Per Juul Carlsen og Christian Monggaard, som tager dig med på en rejse jorden rundt - i biografens mørke.

Filmen er den bedste turguide. Når vi ser film fra nær og fjern, får vi et indblik i andre kulturer og et indtryk af, hvilke nationale selvfortællinger, der bliver sat i omløb. Vi konfronteres med egne og andres fordomme, bliver klogere på hinanden og ikke mindst på filmkunsten.

"Jorden rundt på film" har vist sig at være en yderst eftertragtet måde at komme ud i verden på, så by popular demand fortsætter vi temaet fra de sidste par somre. Vi skal ud i eksotiske afkroge af verden og besøger nye lande og filmkulturer. 

En uge med masser af filmiske souvenirs og som altid med Mols Bjerge som kulisse.

Om Christian Monggaard

Christian Monggaard er filmredaktør på Dagbladet Information. Han er forfatter, foredragsholder, podcaster, samler og livsnyder. Han har skrevet om film siden 1993, først for Levende Billeder, fra 1997 for Information. Derudover er han forfatter til en lang række bøger om film, tv og tegneserier, fra Olsen Banden, Matador og Huset på Christianshavn til Claus Deleuran, Erik Balling, Wikke & Rasmussen, Anders Thomas Jensen og danskere i Hollywood.

Om Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen har beskæftiget sig med filmjournalistik gennem rundt regnet 30 år, til at begynde med som redaktør for tidsskriftet Levende Billeder i 1994-95, derefter som journalist på Politiken, og senere som vært og redaktør på Filmland på P1 fra 2001 til 2022 samt vært og medvært på Filmselskabet på DRK fra 2011 til 2019. I de seneste år har han været filmanmelder på Kristeligt Dagblad, redaktør på sin egen hjemmeside lyskameraord.dk og forfatter til bøgerne ’Miraklet 1996 – 2006 – ti år der forandrede dansk film’ og ’Det gavmilde attentat – historien om et bebudet hjertestop’.

Tilmelding

Tilmeldingen er åben.

Nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev om sommerkurser, kan du gøre det her. Så er du sikret nyheder og information om eventuelle ændringer.

Priser

Læs mere om vores priser på sommerkurser her.