Priser og praktisk info
Sommermenu
Sommergalleri
Filmkunstnere i tiden
Kvinder der elsker film
Filmmusik og musikfilm
Mellem grin og gråd
Læs bogen! Se filmen!
Skriv en film
Cvr-nummer: 13 57 00 00
Print page 
Klik her!

Læs bogen! Se filmen!

22.-28. juli 2012
Kursusleder: Peter Schepelern

Filmen har altid haft et godt øje til litteraturen. Og selv om strenge kritikere ofte har sagt, at bogen-var-bedre, når et litterært mesterværk forelå som film, så har filmatiseringer ofte været effektive til at skabe interesse for litteraturen, ikke mindst den klassiske litteratur.

Kurset er et tilbud til den kombinerede bogelsker/filmelsker og fokus er på det frugtbare samarbejde mellem to fortællende medier, der har hver deres styrker og svagheder. Det bliver en uge med verdenslitteratur og store film, både klassiske og moderne. Og en række spændende gæster, der viser vej.

Ole Michelsen, kender af fransk kultur, vil tale om Honoré de Balzac. Vi ser filmatiseringen af fortællingen Oberst Chabert med Gérard Depardieu i hovedrollen.

Niels Brunse, oversætter af Shakespeare og meget andet, vil tale om Charles Dickens’ Store forventninger (som han har oversat). Her i 200-året for Dickens’ fødsel skal vi se David Leans klassiske filmatisering fra 1946.

Peter Langdal, teaterinstruktør og teaterdirektør, vil tale om Shakespeare – Shakespeare på teater, Shakespeare på film. Og vi ser Roman Polanskis filmatisering af Macbeth.

Mette Holm
, oversætter af Naruki Murakami, vil tale om den store japaner, som hun kender personligt, i forbindelse med filmatiseringen af romanen Norwegian Wood.

Bo Tao Michaëlis
, anmelder og forfatter, taler om F. Scott Fitzgeralds Den store Gatsby. Vi ser 1974-filmatiseringen som opvarmning til den nye version, der ventes til december 2012 med Leonardo DiCaprio i titelrollen.

Det er ikke ligefrem sådan, at kursusdeltagerne har lektier for, men det vil være godt, hvis rigtig mange har læst bøgerne bag filmene. Så her kommer listen over de relevante bøger – og der skulle være stof nok til en del lange vinteraftner, inden vi ses til sommer:

  • Honoré de Balzac: Oberst Chabert (Le colonel Chabert) – kan fås på biblioteket og antikvarisk
  • Charles Dickens: Store forventninger (Great Expectations)
  • William Shakespeare: Macbeth (og også læs lige Hamlet - Brunses oversættelser anbefales).
  • Haruki Murakami: Norwegian Wood (ノルウェイの森)
  • F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby (The Great Gatsby).

Desuden skal vi beskæftige os med filmatiseringer af Ian McEwans Soning (Atonement), Charlotte Brontës Jane Eyre, Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på (Extremely Loud and Incredibly Close) og Günter Grass’ Bliktrommen (Die Blechtrommel), hvor vi ser instruktørens nye lange version.

Kursusleder er Peter Schepelern, der vil bidrage med små foredrag samt en hurtig præsentation af verdenslitteraturen via filmcitater.

Bemærk, at nogle film kan være med engelske undertekster!

Klik her!


Peter Schepelern
Ole Michelsen
Niels Brunse
Peter Langdal
Mette Holm
Bo Tao Michaëlis