Praktisk info
Sommerbrochure 2010 (PDF)
Sommermenu 2010
Sommergalleri
Film, hemmeligheder og løgne
Filmens forunderlige verden
Normalitet og galskab
Skønne skurke og hårdtslående heroiner
Kunsten at lave film
I dokumentarfilmens verden
Kvinder der elsker film
Dankort  Visa  Mastercard
Cvr-nummer: 13 57 00 00
Print page 
 

Film, hemmeligheder & løgne

27. juni - 3. juli 2010
Kursusleder: Ulrich Breuning


Briten Mike Leighs mesterlige studie af en familie hedder Hemmeligheder & løgne (1996).

Hovedpersonerne har så mange skeletter i skabet, at de kun kan konkurrere med antallet af lig i lasten.

For hemmeligheder og løgne er et effektivt brændstof, som driver den gode historie fremad mod en ofte fatal og altid spændende afsløring.



Filmhistoriker Ulrich Breuning leder kurset, hvor han med erfarent blik leder efter den endegyldige filmiske sandhed.



Breuning viser Orson Welles’ Citizen Kane (1941), hvor en journalist skal prøve at finde forklaringen på, hvorfor avismagnaten Charles Foster Kanes sidste ord var Rosebud!


Hvad er hemmeligheden bag ordet, som også gemmer nøglen til forståelsen af en skæbne?

Det gælder også for John Hustons banebrydende film noir, Ridderfalken (1941), hvor løgn over løgn kun er filigran på en næsten ubærlig hemmelighed!



Men der er naturligvis også de mere uskyldige hvide løgne, som alle jonglerer med i Billy Wilders komedie Ingen er fuldkommen (1959), hvor ikonet Marilyn Monroe demonstrerer, at alle store stjerner bærer på den hemmelighed, som gør dem uudgrundelige og evigt dragende.




Skabene bugner med hemmeligheder hos Erling Jepsen, og forfatteren vil åbne døren lidt på klem. Hans roman Frygtelig lykkelig (2008) er blevet filmisk fortolket af Henrik Ruben Genz, som vil fortælle om sit liv med celluloid.



Instruktøren Annette K. Olesen har også syn på hemmeligheder og løgne i Lille soldat (2008), og Nils Malmros, som ofte har gæstet kursus med egne film, vil i år berette om at kende sandheden i de værker, som har inspireret ham.




Manuskriptforfatteren Anders August har med manuskript til filmskolefilmen Der er ingen ende på Vejle (2007) og den oscarnominerede novellefilm Grisen (2009) placeret sig solidt i den danske filmmuld, hvorfra han vil fortælle om sin vej til storytelling.




Dokumentaristen Anders Østergaard har med Burma VJ (2008) skabt et dokument, der har høstet priser verden over, og i et andet hovedværk Gasolin (2006) prøver han filmisk at fokusere på gruppens hemmelighed.




2010 er året, hvor en ny generation af animationsinstruktører springer ud fra Den Danske Filmskole, og kurset præsenterer med spænding den nye høst, som får ord med på vejen af filmskolens rektor Poul Nesgaard og faglærer Alice de Champfleury samt naturligvis de korte animationsfilms instruktører.




Og apropos de korte filmfortællinger vil Ulrich Breuning igen i år vise en række små filmperler og sædvanen tro præsentere kursets gæster og kæde alle indlæg sammen.

Han vil også riste en rune for de stumme strimler, hvor komponisten Lars Fjeldmose på pianoet vil fremmane en stemning så sød som i gamle dage, men også præsentere forpremierer på helt spritnye filmværker.




Kursusfolder sendes ud til alle tilmeldte i begyndelsen af februar 2010. Hvis du ønsker at få vores kursus-folder tilsendt selv om du ikke er tilmeldt endnu, så send os endelig en email!


 


Ulrich Breuning
Erling Jepsen
Foto: Agnete Schlichtkrull
Henrik Ruben Genz
Foto: Karin Alsbirk
Annette K. Olesen
Foto: Morten Holtum
Nils Malmros
Anders August
Anders Østergaard
Poul Nesgaard
Foto: Agnete Schlichtkrull
Alice de Champfleury
Lars Fjeldmose